13.01.2015
Psykolog Tanja Kirkegaard har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om ’Kollektiv stress’. Studiet fokuserer på, hvordan sociale og kulturelle processer indvirker på, hvordan medarbejdere vurderer deres arbejdsbetingelser og handler i forhold til dem. Ud fra et feltarbejde kombineret med spørgeskemadata konkluderer studiet, at en kombination af sociale, kulturelle, arbejdsorganisatoriske og fysiske forhold er medvirkende til at skabe gruppeforskelle i måden, arbejdsbetingelserne bliver vurderet på, og hvordan grupperne handler i forhold til dem.
Gruppeforskellene intensiveres på baggrund af en oplevelse af ledelsen som ikke-støttende i forhold til oplevelsen af arbejdspres, hvor mere kollektivt orienterede grupper udviklede kollektive stressprocesser. Mere individualistisk orienterede grupper forsøgte derimod at intensivere forsøg på at arbejde sig ud af arbejdspresset.
Baggrund
Stress er blevet et stigende problem hos mange mennesker og på mange arbejdspladser. Der har både i litteraturen samt i den populære forståelse af stress været meget fokus på de individuelle faktorer, der kan forklare menneskers udvikling af stress såsom individets grad af sårbarhed, grad af perfektionisme, tidligere oplevelser med stress osv.
Formålet med denne ph.d. var at undersøge, hvordan sociale og kulturelle processer på arbejdspladsen påvirker vores måde at forstå stress, at vurdere vores arbejdsbetingelser samt påvirker vores måde at handle i forhold til stress.
Materiale og metode
Studiet er et mixed methods studie, hvor både kvantitative og kvalitative metoder blev brugt. To afdelinger på en større dansk virksomhed blev fulgt over et år med 3 spørgeskemarunder og 5 mdrs. feltarbejde. I spørgeskemaet blev der spurgt ind til deres sociale netværk, arbejdsmæssige betingelser, stressniveau og copingstrategier.
Resultater
Resultaterne viste, at der var gruppeforskelle i den måde, medarbejderne forstod stress, i den måde de vurderede deres arbejdsbetingelser og i den måde, de håndterede stress.
Den ene gruppe havde tendens til i højere grad at forsøge individuelt at tilpasse sig arbejdspresset ved at forsøge at øge arbejdstiden, arbejdshastigheden, øge effektiviteten, nedsætte kvaliteten eller øge egne ressourcer. Den anden gruppe havde derimod tendens til at forsøge kollektivt at ændre arbejdsbetingelserne ved at adressere ledelsen samt søge faglig og social støtte hos kolleger.
Undersøgelsen viste yderligere, at forskellene i stresshåndtering mellem de to grupper var påvirket af den måde deres arbejde var organiseret på, deres fysiske placering, kommunikationen og interaktionen i grupperne og den organisatoriske kultur.
Resultaterne viste også, at en oplevelse af en ikke-støttende ledelse var medvirkende til, at de to grupper blev fortsat mere polariserede i deres måder at håndtere stress på. Den kollektivt orienterede gruppe øgede deres forsøg på at ændre arbejdsbetingelserne, men oplevelsen af, at det ikke var muligt, synes at skabe kollektive stressprocesser, hvor medarbejderne som gruppe udviklede en stigende oplevelse af stress. Den individuelt orienterede gruppe intensiverede deres forsøg på at arbejde sig ud af problemerne.
Konklusion
Resultaterne fra denne ph.d. viser vigtigheden af at integrere flere forskellige arbejdsmæssige forhold på arbejdspladsen i forhold til forståelsen af, hvorfor medarbejderne vurderer og håndterer arbejdsbetingelserne som de gør. Et individuelt fokus er ikke nok til at forstå stress.
Frem for at se på ressourcer og barrierer for stresshåndtering i individet bør man flytte fokus til ressourcer og barrierer for stresshåndtering i arbejdsmiljøet.
Resultaterne viser også betydningen af en støttende ledelse i forhold til medarbejdernes vurdering af problematiske forhold på arbejdspladsen, da det ellers i værste fald kan betyde udvikling af kollektive stressprocesser.