15.12.2015
Trods mange års arbejdsmiljøindsatser på de danske byggepladser, viser forskning på området, at hverken tallet for arbejdsulykker eller såkaldte nærved-ulykker er faldet nævneværdigt de sidste 30 år.
I en netop publiceret artikel har et forskerteam fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Aarhus Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø set nærmere på, hvordan arbejdet konkret er organiseret på byggepladserne, ansvarsfordelingen mellem byggesjak og entreprenør og hvordan det sociale kit internt i et byggesjak spiller ind på opfattelser og tilgang til arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse.
Forskergruppen har gennemført en række individuelle og gruppeinterviews med 53 jord- og betonarbejdere på fem forskellige store byggepladser i Danmark.
”Arbejdet ude på de store byggepladser er som regel organiseret i sjak. Et byggesjak består af det antal mænd, som - fra opgave til opgave – skal bruges til opgaveløsningen. Firkantet sat op, så foregår det sådan, at hvis en entreprenør skal have lagt et fundament, så hyrer han et firma til opgaven, som så igen hyrer et sjak, repræsenteret ved en sjakbajs, som bestemmer, hvem han vil have med ud på lige nøjagtig denne opgave. Og tre måneder senere er samme sjak så ude på en ny byggeplads, med en ny bygherre. På den måde er det nemt at forstå, at den enkelte er mere bekymret for sit forhold og sine relationer internt i sjakket, end i, hvad en entreprenør eller bygherre gerne vil gøre, fx i forhold til ulykkesforebyggelse”, fortæller psykolog og arbejdsmiljøforsker Lars Peter Andersen, og fortsætter.
”Denne arbejdsorganisering skaber et stærkt sammenhold internt i sjakket, og det kan komme til at stå i modsætning til de værdier, en bygherre gerne vil have er fremherskende på byggepladsen. Det betyder, at overordnede initiativer kan blive nedprioriteret af sjakkene til fordel for, hvordan de selv oplever, at arbejdet bedst kan struktureres eller udføres. Sjakket identificerer sig internt med hinanden og ikke med den øvrige byggeplads. Og det kan føre til konflikter vedr. fx sikkerhed, idet sjakmedlemmerne er mere villige til at følge sjakkets normer, end byggepladsens regler”.
Lars Peter Andersen understreger, at der er ting, som ser ud til at kunne afhjælpe denne problemstilling.
”En måde, hvorpå man kan organisere sig ud af dette dilemma med sociale tilhørsforhold, loyalitet og identifikation, er, hvis de enkelte firmaer knytter de enkelte sjak tættere på virksomheden rent ansættelsesmæssigt. På den måde vil de enkelte sjakmedlemmer ikke hele tiden skulle forholde sig til nye formænd og firmaer, og begreber, som medinddragelse, virksomhedskultur og sikkerhedsoplæring, vil få helt andre muligheder for at virke,” forklarer Lars Peter Andersen og tilføjer
”Andre anbefalinger, som vi også ser på baggrund af vores forskning, er, at man kan søge at skabe fælles mål for arbejdsmiljøet ved bl.a. at have fokus på en god modtagekultur for nye medlemmer i sjakket og på byggepladsen, at have fælles mødefaciliteter, fælles instruktioner i forhold til sikkerhed og opfølgning på instruktionerne. Det er svært at skabe en fælles identitet på en stor byggeplads, men skabelsen af rammerne for en fælles kultur er første skridt på vejen”.
Læs artiklen: Social identity in the construction industry: implications for safety perception and behaviour. Construction Management and Economics, Volume 33, Issue 8, 2015.