07.01.2013
I slutningen af 2012 og i begyndelsen af januar 2013, har to ph.d. -studerende afholdt forsvar for deres ph.d. -afhandlinger og kan nu kalde sig ph.d. Det drejer sig om Louise Møller Pedersen, cand.scient.adm, som har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”Integreret ulykkesforebyggelse – om ulykkesforebyggelse indenfor træindustrien” på Aalborg Universitet, og Jens Christian Jensen, som har forsvaret sin afhandling ”Predictors of care-seeking in general practice for back pain and upper extremity pain”.
Jens Christian Jensen er samtidig blevet specialelæge i arbejdsmedicin og kan ny føje både en ph.d. titel og en ekstra speciallæge-titel til den, han allerede har i almen medicin. Jens Christian Jensen forsvarede sin ph.d, på Aarhus Universitet.
Arbejdsmedicinsk Klinik ønsker dem begge tillykke.
Om ”Integreret ulykkesforebyggelse – om ulykkesforebyggelse indenfor træindustrien”
Arbejdsulykker har hvert år store omkostninger for såvel de direkte berørte, arbejdspladsen, som for samfundet som helhed i form af tabte menneskeliv, efterfølgende handicaps, sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, tabt erfaring, sygehusindlæggelser mv.. Hver år anmeldes knap 50.000 ulykker til Arbejdstilsynet, og der har været en stigende tendens over de sidste år. Set over en 30-årig periode kan der heller ikke identificeres noget fald. Dette på trods af, at der de sidste 10 år har været stort fokus på forebyggelse af arbejdsulykker, og at det tekniske forebyggelsesniveau er markant højnet over de sidste 30 år.
Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer. Forskningen indenfor forebyggelse af arbejdsulykker viser, at det ikke er muligt at komme ret meget længere med tekniske fremskridt. Derimod ser det ud til, at der er muligheder for at skabe forbedringer ved at øge fokus på de menneskelige faktorer i organisationer som sikkerhedskultur (vaner, holdninger og praksis vedrørende arbejdssikkerhed) og ledelse. Samtidig peger den nuværende danske og internationale viden på, at den største forebyggelseseffekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod henholdsvis holdnings- og adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer.
Louise Møller Pedersen fremlagde i sit forsvar resultaterne af sit interventionsprojekt, som viser, at en integreret tilgang til ulykkesforebyggelse og øget fokus på samspillene mellem de forskellige niveauer, giver grønne tal på bundlinjen i form af et sænket ulykkestal.
Om ”Predictors of care-seeking in general practice for back pain and upper extremity pain”
Muskuloskeletale smerter er i almen praksis en hyppig kontaktårsag, og repræsenterer alt lige fra små skader til kroniske generaliserede smertetilstande. Blandt patienter med Muskuloskeletale smerter udgør patienter med ondt i ryggen hovedparten. Alligevel er det langt fra alle patienter med ondt i ryggen, der søger læge, og årsagen hertil er ikke utilstrækkeligt belyst. En bedre viden om disse faktorer kan have betydning for planlægning i sundhedsvæsenet.
Afhandlingen beskriver forskellige faktorers betydning for lægesøgning med rygsmerter. Det drejer sig om individuelle faktorer som helbredsangst, somatiseringstendens og fear-avoidance adfærd, Modern Health Worries, fysiske og psykiske arbejdsmiljøfaktorer, fysisk aktivitet i fritiden, tidligere lokal og udbredt smerte i bevægeapparatet, samt selvrappporteret fysisk og psykisk helbred, og endelig komorbiditet.
Det tilgrundliggende studie er lavet som et kohortestudie på alle personer mellem 17 og 65 år tilknyttet en ottemands samarbejdspraksis i Odder. I alt 8517 personer som dækkede begge køn og et bredt spektrum af arbejdsmæssige eksponeringer.
Studiet viser, at tidligere smerte er stærkt associeret med lægesøgning både for ryg og overekstremitetssmerter. Det samme gælder for udbredt smerte og særligt hvis der er smerte i tre regioner eller derover. Afhandlingen peger på at forskellige tilstande i bevægeapparatet kræver forskellige præventive tiltag i forhold til helbredsangst og køn. At se bagom om den fysiske smerte er en udfordring for primærlægen. Kendskab til belastninger på arbejdspladsen kan have betydning for arbejdsfastholdelse. Andre sygdomme influerer på risikoen for lægesøgning, især andre smertetilstande i forhold til ryglidelse og dette peger på kompleksiteten omkring rygpatienter.