24.08.2012

Over halvdelen af lærerne, pædagogerne og pædagogmedhjælpere, der arbejder på en specialskole et sted i Danmark, er hvert år udsat for trusler om bank på deres arbejde. Mere end 75 % oplever hvert år at blive råbt truende ad.

Samtidig har godt 75 % af lærerne, pædagogerne og pædagogmedhjælpere inden for det sidste år oplevet at blive slået på deres arbejde på en specialskole. Det viser en stor undersøgelse, der er lavet i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik Herning og Psykologisk Institut, Københavns Universitet, i denne sammenhæng for BAR Sosu og U&F. I undersøgelsen indgår 796 ansatte på specialskoler og svarprocenten i undersøgelsen er over 95 procent.

Samtidig viser undersøgelsen også, at ganske mange lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere næsten hver dag er udsat for trusler og vold: Omkring 20 % af lærerne, pædagogerne og pædagogmedhjælpere bliver truet med bank dagligt/ugentligt og 20 % oplever dagligt/ugentligt at blive slået.

Pædagoger er mest ramt

Forskningsrapporten viser, at mere end halvdelen af de ansatte på landets specialskoler, indenfor det sidste år, har oplevet at blive truet med tæsk. Derudover har mere end 70% af skolernes pædagoger og pædagogmedhjælpere oplevet at blive slået fysisk (for lærernes vedkommende er tallet 57%) indenfor det sidste år. 

Intensiteten af hændelserne er desuden kontinuerlige, da forskerne har opgjort tallene pr. uge, netop for at kunne vurdere, om hændelserne er at betragte som et dagligdagsfænomen. Her ser tallene sådan ud, at knap hver 5. ansatte oplever på ugentligt basis at blive truet med tæsk og knap hver 4. ansatte at blive slået fysisk. 

Vold og trusler er i særlig grad en del af dagligdagen.

Den positive historie bag

Det paradoksale er så, at forskningsprojektet viser, at ca. 95% af skolernes ansatte føler sig trygge på deres arbejdsplads, de er generelt godt tilfredse med arbejdsmiljøet og med jobbet som helhed. Den sammenhæng har psykolog Lars Peter Andersen nogle bud på:

”For det første anfører de ansatte selv, at vold og trusler er ’en del af gamet’. De fortæller, at de bruger deres faglighed og deres uddannelse til at tackle konflikter og voldelige situationer. De taler meget om konflikttrapper, faglighed, professionalisme og distance.

Men det er også et faktum, at de alle kan fortælle om kolleger, der har oplevet trusler og/eller vold, og som senere er rejst – som regel efter en længere sygemelding. Og de personer er ikke en del af vores undersøgelse, da de 1) enten har været sygemeldte og derfor ikke har været på arbejde, når vi har været der, eller 2) er rejst. Men selvom tallene siger, at de ansatte kan håndtere de ekstreme situationer på kort sigt – så kan det være en ganske anden sag på langt sigt, som fx udbrændthed og stress.

Derfor skal man tage de alarmerende høje tal til efterretning og ikke lade sig styre af, at de ansatte ikke mener, det har indflydelse på arbejdsmiljøet her og nu. Men det positive er, at de ansatte selv henviser til deres faglighed som en måde at tackle hændelserne på. De mener sig faktisk godt klædt på til at varetage arbejde med eleverne på skolerne”.

Den positive vinkel er, at selvom vold og trusler er temmelig udbredt, så føler de ansatte sig i stand til at tackle det, samt at tallene højst sandsynligt ville være højere, hvis de ikke følte denne sikkerhed i deres faglighed.