Projektet er afsluttet
Projekttitel
Social ulighed under opvækst og betydningen heraf for mentalt helbred og overvægt i ungdom og tidligt voksenliv
Formål
- At undersøge, hvordan de socioøkonomiske vilkår i aldersintervallerne 0-8 år og 9-14 år relaterer sig til unges selvrapporterede sociale, psykologiske, og helbredsmæssige faktorer ved hhv. 15, 18 og 21 år.
- At undersøge betydningen af lav socioøkonomisk status under opvækst for sammenhænge mellem sociale, psykologiske og helbredsmæssige faktorer i 15-18 års alderen og risikoen for udvikling af dårligt mentalt helbred ved 21 år.
- At undersøge betydningen af lav socioøkonomisk status under opvækst for sammenhænge mellem sociale, psykologiske og helbredsmæssige faktorer i 15-18 års alderen og risikoen for udvikling af overvægt ved 21 år.
Projektets resultater kan medvirke til at tydeliggøre hvilke langsigtede konsekvenser, det kan have for et individ at vokse op i social ulighed, herunder hvilke faktorer af såvel social, psykologisk og helbredsmæssig karakter, der kræver en særlig bevågenhed i forhold til at forebygge fremtidige helbredsproblemer af såvel mental som fysisk karakter.
Metode
Studierne i dette ph.d.-projekt baseres på kohorten VestLiv, som er et longitudinelt epidemiologisk studie af en ungdomsårgang født i 1989 (N=3681). Ved første undersøgelse i 2004 havde de unge bopæl i det tidligere Ringkøbing Amt.
Der anvendes spørgeskemadata indsamlet i hhv. 2004, 2007 og 2010. Spørgeskemadata suppleres med bl.a. registeroplysninger om årlig husstandsindkomst, forældres uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning.
Teoretisk grundlag
Der er forskningsmæssig enighed om, at socioøkonomiske faktorer har betydning for børn og unges mentale og fysiske helbred. De bagvedliggende årsager til f.ek.s overvægt er dog delvist ukendte.
Nyere teorier tyder på, at svær overvægt blandt voksne kan være en reaktion på utryghed og ulighed af bl.a. økonomisk, social eller psykologisk karakter. Samfundsstudier i USA har f.eks. kunnet påvise, at der i stater med en lav grad af økonomisk tryghed findes en højere forekomst af svær overvægt i befolkningen.
En barndom med dårlige socioøkonomiske vilkår kan påvirke et barns opvækst i en sådan grad, at følgevirkningerne kan fortsætte ind i teenage-årene og dermed påvirke psykosociale og helbredsfaktorer med betydning for det mentale såvel som det fysiske helbred på længere sigt.
Hovedvejleder
Johan Hviid Andersen, professor, overlæge, ph.d., Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning.
Bevillingsgivere
Karen Elise Jensens fond og Herning Kommune
Samarbejdspartnere
Stanley Ulijaszek, University of Oxford
Resultater
Resultaterne fra studiet er udgivet i nedenstående artikler:
Kontakt
