Projektet er afsluttet
Baggrund
Q-feber skyldes Coxiella burnetii, som udgør en særlig risiko for gravide. Både ny smitte og reaktivering af tidligere smitte kan føre til problemer i form af spontan abort, død i livmoderen, væksthæmning, for tidlig fødsel og for lidt fostervand, ofte uden at den gravide selv har symptomer. Risikoen for at fostret ikke overlever er størst, hvis smitte sker i første trimester. Infektion hos gravide kan føre til kronisk infektion.
Siden 2005 er der i Danmark fundet øget forekomst af C.burnetii hos kvæg med abortproblemer. Der er fundet tegn på akut eller tidligere infektion hos personer med tilknytning til kvægbesætninger samt flere tilfælde med tegn på aktuel Q-feber hos gravide kvinder. Det er sandsynligt, at risikoerhvervsgrupperne er kvinder i den reproduktive alder indenfor følgende erhverv: dyrlæger, inseminører, landbrugsmedhjælpere og slagteriarbejdere.
Der er behov for konkret viden om forekomst og udbredelse af både klinisk og subklinisk infektion blandt gravide.
Formål
Det overordnede formål var at undersøge betydningen af Q-feber for gennemførelse af graviditet blandt kvinder i risikoerhverv.
Projektet blev ledt af
Læge og ph.d.-studerende Stine Yde Nielsen
Resultater
Læs de videnskabelige artikler:
Q fever during pregnancy and maternofetal consequences: a case series from Denmark
Prevalence of Coxiella burnetii in women exposed to livestock animals, Denmark, 1996 to 2002
Læs nyheden:
Infektion fra kvæg mindre farlig for gravide end tidligere antaget