Projektet er afsluttet
Baggrund
Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer. Den nuværende viden indenfor forebyggelse peger på, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tilgange.
Integreret ulykkesforebyggelse var en ny og dengang endnu ikke empirisk afprøvet kombination af den adfærdsbaserede og kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse.
Formål
De overordnede formål med det samlede projekt var at:
- Videreudvikle teorien om integreret ulykkesforebyggelse
- Udvikle konkrete metoder til ulykkesforebyggelse i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser, ud fra teorien om integreret ulykkesforebyggelse
- Implementere metoderne i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser
- Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau, på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse
Ph.d.-projekt
Projektet indholdt også et ph.d.-projekt, udført af cand.scient.adm. Louise Møller Pedersen. Dette projekts formål var at hæve sikkerhedsniveauet i tre afdelinger i en træindustrivirksomhed og levere organisatoriske forklaringer på, hvordan ulykker opstår, og hvordan de kan forebygges.
Samarbejde og støtte
Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Støtte blev givet fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Resultater
Læs om resultaterne fra projektet i nyhedsartiklen Integreret Ulykkesforebyggelse virker
Projektet slutprodukt var et værktøj: En 'sikkerhedskasse' med konkrete velafprøvede forebyggelsesmetoder.
Kontakt

