Projektet er afsluttet


 

Spørgeskema giver indsigt i MSB-klimaet

Nyere forskning viser, at medarbejderes smerter i muskler og led ikke kun afhænger af de fysiske krav i arbejdet, men også af hvordan arbejdspladsen ser på og håndterer smerter.

Derfor har vi udviklet og valideret Musculoskeletal Health Climate Questionnaire (MHCQ) – et spørgeskema, der måler arbejdspladsens MSB-klima, det vil sige de fælles normer, holdninger og praksisser i forhold til muskel- og skeletbesvær samt håndteringen af fysiske belastninger.

Formålet er at give virksomheder, forskere og arbejdsmiljøprofessionelle et pålideligt redskab til at vurdere det organisatoriske klima omkring muskuloskeletal sundhed. Resultaterne kan bruges til at identificere områder, hvor en forebyggende indsats vil have størst effekt.

Vi håber, at MHCQ kan bidrage til at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, reducere smerter og nedbringe sygefravær gennem en bedre forståelse af de kulturelle og organisatoriske faktorer, der påvirker medarbejdernes sundhed.

 

Hvem står bag spørgeskemaet?

Spørgeskemaet er blevet til i et samarbejde mellem:

  • Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
  • Forskning, Hospitalsenhed Midt

For at kunne udarbejde spørgeskemaet har vi gennemført et projekt i samarbejde med nogle af de faggrupper, der ofte oplever smerter i forbindelse med arbejdet.

Vores samarbejdspartnere i projektet har været:

  • Fagforeningerne NNF, FOA og Malerforbundet

 

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra:

  • Arbejdsmiljøforskningsfonden

Metode

Projektet, som spørgeskemaet er udviklet igennem, er gennemført efter internationale standarder og retningslinjer for udvikling af spørgeskemaer.

Spørgeskemaet bygger på en grundig proces, hvor vi har inddraget teori, fagpersoner og medarbejdere og testet det i flere brancher, hvor medarbejdere møder høje fysiske krav.

Vi har undervejs arbejdet med spørgeskemaet i følgende tre overordnede faser:

  • Fase 1: Udvikling af spørgsmål
  • Fase 2: Udvikling af skalaer
  • Fase 3: Evaluering af skalaer

 

Resultater

Læs videnskabelig artikel om udvikling og validering af spørgeskemaet:

 Læs slutrapport for projektet:

Hent skema og vejledning:

 

 

Kontakt

Kent J. Nielsen Kent J. Nielsen

Kent J. Nielsen

Seniorforsker, ph.d., psykolog

Tlf. 2367 1399

E-mail: kennie@rm.dk

Kontakt via LinkedIn

Læs mere om Kents forskning (link til forskerprofil)