Projektet er afsluttet
Projekttitel
Pårørendeinddragelse i de akutte ambulante patientforløb
Formål
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve midlertidige indsatser (prøvehandlinger), hvor pårørende inddrages i akutte ambulante patientforløb på måder, som styrker sårbare patienters sundhedsforståelse og aktive deltagelse i forløbet.
Metode
Undersøgelsen blev gennemført af sundhedsantropolog Susanne Sagoo ved hjælp af observationer fra Akutmodtagelsen, Hospitalsenheden Vest, semistrukturerede interviews med patienter og pårørende i Akutmodtagelsen, samt telefoninterviews med hjemsendte patienter og deres pårørende.
Deltagere
Projektet blev gennemført i samarbejde med en akutmodtagelse, to kommuner og involverede praktiserende læger.
Tidsramme
2017 – 2018
Projektstøtte
Udviklingsprojektet var støttet af Sundhedskartellet og Danske Regioners Forsknings- og udviklingspulje.