Coaching
At arbejde i en akutmodtagelse er sjovt, skønt, spændende, skørt, kaotisk, hektisk og til tider belastende.
Vi har derfor en coach, som tilbyder samtaler til alle medarbejdere, der måtte have et behov for at få talt om en bestemt situation, problemstilling eller hvad der ellers kan fylde i en afdeling med mange arbejdsgange og stort patientflow.
Akutmodtagelsens forskellige faggrupper
Nedenfor kan du se hvilke forskellige faggrupper, der arbejder i Akutmodtagelsen. Klik på den enkelte overskrift og find kontaktoplysninger på den i afdelingen, du kan kontakte, hvis du gerne vil høre mere.
Uddannelsesansvarlig overlæge Maj Friis Jespersen: majfri@rm.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge Christina Katrin Lehmann: chrilehm@rm.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen som kollega i Akutmodtagelsen, hvor du samtidig bliver en del af sekretariatsfællesskabet Hjertesygdomme/Akutmodtagelsen. Her hjælper vi hinanden med sekretæropgaverne på tværs af de to specialer.
Din introduktion er bygget op om:
- Grundig oplæring i alle opgaverne – såvel generelle faglige som det, der er særligt for lægesekretærer i Akutmodtagelsen.
- Trivselssamtaler i introduktionsperioden, hvor vi løbende følger op på din trivsel og din oplæring i afdelingen.
- Evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 mdr., hvor vi følger op på, om du opnår de faglige, personlige og sociale kompetencer, som kræves som akutsekretær.
- Hver samtale afsluttes med en aftale om det videre forløb i din introduktion og kompetenceudvikling.
Kompetenceudvikling i Akutsekretariatet
Vi arbejder i Akutsekretariatet med systematisk kompetenceudvikling for at sikre, at lægesekretærerne til enhver tid har de nødvendige kompetencer til at løse kerneopgaven.
Målet er:
- Øget kvalitet og sikkerhed i opgaveløsningen på alle niveauer i Akutsekretariatet
- Struktureret, individuel kompetenceudvikling gennem fastlagte introduktions-, afklarings- og uddannelsesforløb i afdelingen
- Tydeliggørelse af forventninger til akutsekretæren i forhold til opgaveløsning; hvordan anvendelse af ressourcer i forhold til personale, økonomi og politiske rammer skal understøtte og udvikle opgaveløsningen i afdelingen
- Forståelse for den fælles opgaveløsning i sekretariatsfællesskabet Akutmodtagelsen - Hjertesygdomme
Herunder:
- Systematiserede, interne undervisningsseancer, hvor særlige fokusområder gennemgås og forklares
- Undervisningsseancer med eksterne parter f.eks. med henblik på deeskalering og konflikthåndtering
Lægesekretærelev/Sundhedsadministrativ Koordinator-studerende (SAK)
Vi uddanner lægesekretærelever i sekretariatsfællesskabet, og som elev i Akutmodtagelsen får du mulighed for at få indblik i opgaverne i to meget forskellige specialer.
Du har din primære praktikplads hos os i Akutmodtagelsen, men du har mulighed for to ugers udvekslingsophold i Hjertesygdomme, som vi har et tæt samarbejde med.
Sundhedsadministrativ Koordinator-studerende (SAK)
Som studerende vil du få et indblik i de meget forskelligartede opgaver, du senere vil kunne løse i Akutmodtagelsen, når du er færdiguddannet som sundhedsadministrativ koordinator.
Læs mere om uddannelsens opbygning og indhold her: Uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator (SAK)
Vi udbyder praktikpladser i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup. Fordeling og koordinering af praktikpladserne sker centralt ved hospitalets uddannelsesleder for lægesekretærelever og studerende til sundhedsadministrativ koordinator.
Kontakt
Sekritariatsleder Marie Louise Daugaard: maidug@rm.dk
Cheflæge Lubna Rafiq Kokholm: lubraf@rm.dk
Patientens første møde med hospitalet er vigtigt og danner rammen for det videre forløb. Hvis du brænder for at stå helt i front og gøre en forskel i patienternes behandlingsforløb, er akutafdelingen stedet for dig.
Vi tilbyder en fantastisk spændende arbejdsplads, hvor høj trivsel og gode rammer er i fokus, og hvor du vil få mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer.
Som sygeplejerske hos os, kan du se frem til følgende:
- Et individuelt introduktionsprogram over det første års ansættelse, hvor der tages hensyn til og udgangspunkt i dit kompetenceniveau.
- Mulighed for akutuddannelse eller uddannelse til behandlersygeplejerske (se under uddannelse)
- Faglig kompetenceudvikling – bl.a. med tværfaglig simulationstræning og systematiseret sygeplejefaglig færdighedstræning samt mange lokale undervisningsseancer (se under uddannelse)
- Trivselssamtaler i introduktionsperioden, hvor vi løbende følger op på din trivsel og din oplæring i afdelingen
- Evalueringssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder, hvor vi følger op på, om du opnår de faglige, personlige og sociale kompetencer, der kræves som akutsygeplejerske
- Tilrettelæggelse af arbejdstid således, at der, så vidt muligt, skabes balance i dit familieliv og arbejdsliv. Det er også muligt at arbejde på deltid, hvis du ønsker at afspadsere dine tillæg. Et fantastisk tværfagligt samarbejde
- Skønne kolleger
- Lækre omgivelser i et næste nyt hus
- … og meget, meget mere
Akutmodtagelsen er organiseret i forskellige zoner:
Zone 1 – skadestue
I skadestuen modtages primært den ortopædkirurgiske patient med både mindre og større skader. Samtidig er sygeplejerskerne en del af teamet i vores traumemodtagelse, hvor der modtages patienter med skader fra større ulykker.
Der er tilknyttet 9 stuer.
Zone 2
Her modtages den akutte kritisk syge patient. Hvis denne er ustabil, kaldes sammen til traumekald eller medicinsk akutkald. Her indkaldes også et tværfagligt team fra samarbejdende afdelinger.
Der er tilknyttet 4 akutstuer med plads til to patienter på hver.
Zone 3, 4, 5 og 6
Her modtages den uafklarede akutte patient, som kan være henvist fra praktiserende læge, vagtlæge eller præhospitalet. Zone 3, 5 og 6 har plads til at modtage 6 patienter i hver og zone 4 har plads til at modtage 9. To stuer i zone 4 er slusestuer.
Ved behov for kortere observationstid bliver patienterne i akutafdelingen, og ellers indlægges de på samarbejdende specialafdelinger.
Tværfagligt samarbejde
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, og der er tæt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, lægesekretærer, farmakonomer, serviceassistenter og bioanalytikere.
Uddannelsestilbud til sygeplejersker
"Den smukke ting ved læring er, at ingen kan tage det fra dig" B.B. King
I akutmodtagelsen er der rigtig mange muligheder for udvikling af dine faglige kompetencer. Vi tilbyder bl.a.:
Simulationstræning
Læringsmål: ABCDE-gennemgang og teamsamarbejde
- For KBU-læger og nyansatte
- In Situ-træning
- Tværfaglig træning
- Traumer
- Medicinsk kald
Individuelle forløb
- Der lægges en uddannelsesplan efter dine kompetencer
Relevante uddannelser
- Behandleruddannelse
- Akutsygeplejerske
- Visitationssygeplejerske
Morgen- og eftermiddagsundervisning
- De fleste hverdagsmorgener tilbydes ½ times undervisning i forskellige relevante emner. Det kan være alt lige fra kateteranlæggelse til neurologiske lidelser. Har du et godt forslag til undervisning, tager vores uddannelsesteam godt imod.
Vi vægter undervisning og kompetenceudvikling højt og vil rigtig gerne lære dig noget.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Bente Graugaard
Oversygeplejerske
Ingrid Buch Hundevad
Oversygeplejerske
Lene Kold
Oversygeplejerske