Visitation af akutte patienter
Akutte patienter kan henvises til Akutafdelingen af:
- Praktiserende læger
- Vagtlægesystemet
- Præhospitalet
- Falck
Alle akutte patienter til indlæggelse henvises via Hospitalsvisitationen på tlf. 7843 6000.
Undtagelse er dog trombolysepatienter, som indlægges via trombolysevagten på tlf. 7843 0910.
Patienter, der indlægges via 112-kald, køres til Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Gødstrup.
Hospitalsvisitationen er bemandet døgnet rundt med sygeplejersker og lægesekretærer og med lægelig back-up.
Oplysninger ved indmelding
Ved indmelding af akutte patienter til Hospitalsvisitationen skal der oplyses følgende:
-
Identifikation
Patientens navn, CPR-nummer og bopæl. -
Situation
Patientens symptomer, herunder målte værdier.
Formodet diagnose/diagnoser. -
Baggrund
Kort referat af sygehistorie.
Er patienten i forvejen tilknyttet et speciale i Regionshospitalet Gødstrup?
Er der tale om genindlæggelse inden for de seneste måneder? -
Analyse
Jeg mener, at problemet er... -
Råd
Eventuelle råd vedrørende for eksempel transport mv.
Visitationsretningslinjer og disponeringsvejledninger
Der er foretaget en gennemgang af samtlige specialer og udarbejdet visitationsretningslinjer/disponeringsvejledninger, som anvendes i forbindelse med visitation til den rette matrikel/afdeling.