05.05.2026
Ph.d.-forsvaret er offentligt og finder sted i auditorium AULA på Regionshospitalet Gødstrup.
Præcis udredning og tilstrækkelig behandling er vigtigt for kvinder, der har forstadier til livmoderhalskræft. Dette er især vigtigt for at forebygge at kvinden udvikler livmoderhalskræft på sigt.
Udredning for forstadier til livmoderhalskræft foregår ved en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, også kaldet kolposkopi, hvor der tages vævsprøver fra livmoderhalsen. I Danmark anvendes en konventionel kolposkopi-metode, og det anbefales i dag at der tages fire vævsprøver, uanset hvad lægen ser ved undersøgelsen. I andre nordiske lande bruges en nyere kolposkopi-metode, der kaldes Swedescore.
I ph.d.-afhandlingen er den konventionelle metode i Danmark blevet sammenlignet med Swedescore. Det er også blevet undersøgt, om antallet af vævsprøver kan reduceres uden at gå på kompromis med sikkerheden i diagnostikken.
Herudover er der set på behandling af forstadier til livmoderhalskræft. Behandlingen foregår typisk ved en keglesnitsoperation, hvor forstadierne fjernes.
Afhandlingens titel er Cervical precancer – Improvement of the diagnostics and treatment.
Ph.d.-afhandlingen er gennemført af:
Læge og ph.d.-studerende Ane-Kersti Skaarup Knudsen
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Universitetsklinik for gynækologisk HPV-relateret sygdom, Regionshospitalet Gødstrup.
Forsvaret er offentligt og finder sted fredag den 22. maj kl. 14.00 i:
Auditorium AULA, Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Find vej: Find vej og parkering - Regionshospitalet Gødstrup
Vejledere
- Hovedvejleder: Anne Hammer, professor og overlæge, Universitetsklinik for gynækologisk HPV-relateret sygdom, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup
- Ulrik Schiøler Kesmodel, professor og overlæge, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aalborg Universitetshospital
- Line Winther Gustafson, ph.d. og afdelingslæge, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
- Berit Bargum Booth, ph.d. og reservelæge, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers.
Bedømmelsesudvalg
- Formand: Morten Böttcher, professor og overlæge, Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom, Afdeling for Hjertesygdomme, Regionshospitalet Gødstrup
- Karin Sundström, seniorforsker, Center for Cervical Cancer Elimination, Department of Clinical Science, Intervention & Technology (CLINTEC), Karolinska Institutet, and Clinical Pathology & Cancer Diagnostics, Karolinska University Hospital, Sverige
- Jeppe Bennekou Schroll, klinisk lektor og overlæge, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Herlev-Gentofte Hospital, Cochrane Danmark og Centre for Evidence-Based Medicine Odense, Syddansk Universitet.
Flere oplysninger
Læge og ph.d.-studerende Ane-Kersti Skaarup Knudsen
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet,
Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Universitetsklinik for gynækologisk HPV-relateret sygdom, Regionshospitalet Gødstrup
E-mail: ane.kersti@midt.rm.dk