Forskningens Dag: Ti års udvikling og nye veje

02.11.2026

Snakken gik livligt på tværs af fag og afdelinger, da forskere og andre interesserede var samlet til årets Forskningens Dag i Aula og NIDO. Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, psykologer og molekylærbiologer med mere delte erfaringer, stillede spørgsmål og diskuterede nye idéer og resultater.

Dermed blev sygeplejefaglig direktør Rikke Degns opfordring fra velkomsten fulgt op i samtalerne dagen igennem.

– Lyt til nogen, I ikke plejer at høre fra. Tal med nogen, I ikke kender. Stil spørgsmål. Del jeres erfaringer. Måske er dagens vigtigste udbytte ikke kun den viden, vi hver især tager med hjem, men de samarbejder, der begynder lige her, sagde hun.

Programmet spændte over ni mundtlige oplæg, 18 flash talks og 28 posterpræsentationer. Knap en tredjedel kom fra ph.d.-studerende.

Tre inviterede foredrag satte desuden forskningens kvalitet, dens betydning for behandlingen og samarbejdet mellem somatik og psykiatri til debat.

Som noget nyt havde forskningsidéer og projekter uden færdige resultater fået deres egen posterkategori. Dermed var der også plads til at diskutere arbejdet, mens det stadig tager form.

Netop mødet mellem mennesker og fagligheder var en central del af den vision, der for ti år siden satte gang i arbejdet med at rejse penge til NIDO | Center for Forskning og Uddannelse. 

I 2016 gik hospitalet og en gruppe lokale erhvervsfolk sammen om en fundraisingkampagne for at opføre et center for forskning og uddannelse. Ambitionen var at samle forskere på tværs af fag og afdelinger om at skabe og dele viden til gavn for patienterne. 

Ti år senere trak Rikke Degn i sin velkomst tråden fra den oprindelige vision til hospitalets nye forskningsstrategi. 

– Strategien minder os om, at de stærkeste forskningsmiljøer opstår, når vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og deler det, vi ved. På den måde trækker strategien en tydelig tråd tilbage til den oprindelige idé bag NIDO. Det, der begyndte som en vision, er stadig den retning, vi bevæger os i, sagde hun.

I løbet af de 10 år der er gået, siden fundraisingkampagnen blev skudt i gang, er det samlede forskningsmiljø vokset betydeligt. Hospitalet har nu seks universitetsklinikker og ti professorer mod tre universitetsklinikker og otte professorer i 2016. 

Den nye strategi skal bygge videre på udviklingen og styrke en fælles forskningskultur, hvor ny viden skabes, anvendes og deles.

Samtidig skal forskningen følge med, når sundhedsvæsenet forandrer sig. Med sundhedsreformen rettes blikket i højere grad mod borgernes sundhed både før, under og efter et hospitalsophold. Det stiller nye krav og åbner muligheder for samarbejde på tværs af fag og sektorer.

Integrationen af somatik og psykiatri er et andet eksempel. Her kan forskningen være med til at skabe en mere sammenhængende behandling for patienter med både fysisk og psykisk sygdom. 

Et af bidragene til den nye kategori af posterpræsentationer med forskningsidéer og projekter uden færdige resultater  kom fra læge og ph.d.-studerende Kezia Thorsted McWhan fra Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse.

Hun har endnu ikke resultater at præsentere, men kunne med den nye posterkategori få input til sit projekt, mens det stadig er i gang. 

Hvordan sikrer vi, at forskningen skaber størst mulig værdi? Det spørgsmål gik igen i dagens to første inviterede foredrag.

Niels Holmark Andersen fra Regionshospitalet Horsens opfordrede til at publicere mindre, men bedre. Han efterlyste større kritisk sans i valget af videnskabelige tidsskrifter og mere fokus på kvalitet frem for antallet af udgivelser. 

Anders Perner fra Rigshospitalet rettede blikket mod den kliniske hverdag. For selv om der investeres store beløb i forskning, fører ny viden ikke nødvendigvis til bedre behandling.

Han opfordrede derfor til at undersøge, hvilke indsatser der faktisk gavner patienterne, og hvilke der kan forenkles eller udfases. 

Med flere patienter, færre medarbejdere og en strammere økonomi bliver fælles løsninger endnu vigtigere. Anders Perner slog blandt andet til lyd for at bringe andelstankegangen ind i forskningen, så flere kan bidrage til og få gavn af fælles forskningsplatforme.

Et konkret eksempel på, hvordan forskning kan bidrage til et mere sammenhængende sundhedsvæsen, kom fra læge og forsker Mette Søeby fra Psykiatri og Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.

Hun afrundede rækken af inviterede foredrag med sit arbejde i krydsfeltet mellem psykisk og fysisk sygdom – et område, der har fået fornyet aktualitet med integrationen af somatik og psykiatri.

Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 10–15 år kortere end baggrundsbefolkningen, og fysiske sygdomme er en væsentlig del af forklaringen.

Mette Søeby og hendes kolleger har derfor undersøgt, hvordan der bliver fulgt op, når blodprøver hos patienter med psykisk sygdom viser forhøjet blodsukker, som kan være tegn på diabetes.

– Det overraskede mig, hvor ofte der ikke var dokumenteret opfølgning på det forhøjede blodsukker. Det er bekymrende, fordi tidlig behandling kan mindske risikoen for følgesygdomme, siger Mette Søeby.

Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor der manglede dokumenteret opfølgning. Men den peger på behovet for at gøre vejen fra et unormalt prøvesvar til behandling lettere og mere sammenhængende.

Derfor er forskerne nu gået videre med et lodtrækningsstudie, hvor patienter med psykisk sygdom og ubehandlet type 2-diabetes møder en diabeteslæge og en psykiatrisk behandler sammen.

– Jeg håber, at det vil gøre det lettere for patienterne at komme i gang med og følge behandlingen, og at vi kan vise en bedre regulering af deres blodsukker, siger Mette Søeby.

Efter en dag med faglige oplæg og diskussioner blev Forskningens Dag rundet af med den traditionsrige hædring af årets bedste videnskabelige præsentationer i NIDO’s Atrium. 

I år blev der uddelt fire priser, fordi den nye opdeling af posterpræsentationerne gav plads til at hædre både forskningsresultater og forskningsidéer.

• Bedste poster med forskningsprojekt eller idé: Johanna Arnbjørn, ph.d.-studerende, Operation og Intensiv.
• Bedste poster med forskningsresultater: Iben Strøm Darfelt, overlæge,  Operation og Intensiv.
• Bedste mundtlige præsentation: Benjamin Senqu Mulvad, læge, Øre-, Næse- og Halskirurgi.
• Bedste flash talk: Signe Fiil Bønløkke, ph.d.-studerende, Øre-, Næse- og Halskirurgi.

Se forskningen efter Forskningens Dag

I ugerne efter Forskningens Dag kan medarbejdere, patienter og pårørende se et udvalg af årets posters i hospitalets foyer og NIDO-bygningen. Et kompendium med årets posters bliver desuden tilgængeligt på intranettet.