En åndenødsplan er en liste med handlemuligheder, der både findes på papir og i kommunens og hospitalets digitale systemer. Her holder specialsygeplejerske Lene Møller Nissen Schmidt en åndenødsplan, som den kunne se ud for en konkret patient. Foto: Søren Braad Andersen
02.07.2026
Har du lungesygdommen KOL, kan åndenød ofte være en tilbagevendende og frygtet tilstand. Men et succesfuldt samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune viser en vej til mere tryghed både for KOL-patienten og for det sundhedspersonale, der kommer i hjemmet. Nu bliver projektet til forskning ved hjælp af en bevilling fra NIDO Forskningsfond.
Forestil dig, at du er social- og sundhedshjælper, og at du kommer hjem til fru Hansen, som er KOL-patient og som er ved at gå i panik, fordi hun har svært ved at trække vejret. I denne situation kan fru Hansen ikke selv forklare, hvad hun har brug for, og du har derfor meget svært ved at finde ud af, hvordan du bedst hjælper, så der falder ro på vejrtrækningen og en indlæggelse på hospitalet undgås.
Det scenarie er et af dem, som et forbedringsprojekt med åndenødsplaner kan være med til at afhjælpe. Projektet er skabt i et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup og afdelingen for Sundhed og Ældre i Herning Kommune.
- Vi oplevede at få KOL-ramte borgere indlagt pga. åndenød og vi blev enige med Herning Kommune om, at vi skulle gøre noget for KOL-patienterne. Vi så et behov for en fælles indsats for denne gruppe, for her var der nogle patientforløb, der kunne optimeres. Det er vigtigt, fordi åndenødsproblematikker giver angst, og forværring giver genindlæggelser fortæller Bodil Overgaard Akselsen, der er chefsygeplejerske på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.
Tæt samarbejde med kommunen
Det var helt tilbage i 2022, at forbedringsprojektet om åndenødsplanerne blev skudt i gang i tæt samarbejde med Herning Kommune.
Her blev der blandt andet sendt spørgeskemaer ud til de ansatte i ældreplejen og på lungemedicinsk sengeafsnit, hvor der blev spurgt til arbejdsgange og tryghed.
- Vi fik ca. 100 svar fra ansatte i Herning Kommunes hjemmepleje, og de viste, at mange oplevede at føle sig usikre eller utrygge i forbindelse med at skulle hjælpe en borger med svær åndenød, forklarer Lene Møller Schmidt, der er specialsygeplejerske på Medicinsk Afdeling og står i spidsen for projektet. Hun fortsætter:
- Derudover blev der på det lungemedicinske sengeafsnit spurgt ind til, hvordan man talte med KOL-patienterne om, hvad de selv skulle gøre, hvis de får åndenød, og hvordan denne samtale blev dokumenteret. Konklusionen var, at vigtig viden blev på sygehuset, fordi det ikke blev gjort tilgængelig og handlingsanvisende for personalet i hjemmeplejen.
Det billede er genkendeligt for Lotte Hansen, der er KOL-sygeplejerske i Herning Kommune og har været med i projektet fra starten:
- Vi oplevede, at vi stod i hver vores lejr og troede, at de andre gjorde noget eller vidste noget. Vi gik ind i projektet, fordi vigtig information gik tabt. Det, som specialisterne på sygehuset syntes, var logisk, var ikke nødvendigvis viden, som alle medarbejdere i kommunen havde. F.eks. var der tvivl om, om der må skrues lidt op for iltapparatet, hvis en borger har åndenød. Eller om det er noget, der skal ordineres af en læge, fortæller Lotte Hansen og fortsætter:
- I kommunens hjemmepleje er vi generalister, og vi har brug for den specialistviden, som hospitalet har, men forklaret, så alle forstår det. Vi så derfor et behov for at systematisere arbejdsgangene mellem den kommunale sygepleje, hjemmehjælpen og hospitalet på dette område. Det er utroligt vigtigt, for når åndenøden rammer, kommer angst også, og så kan patienten ikke selv forklare, hvad der er behov for.
Specialsygeplejerske Lene Møller Nissen Schmidt fra Regionshospitalet Gødstrup(t.v.) står her sammen med sygeplejerskerne Lotte Hansen (i midten) og Tina Vendelbo, der begge er fra Herning Kommune og med i projektgruppen omkring åndenødsplanerne. Foto: Dorthe Gærup Olesen, Kommunikation.
Liste med handlemuligheder giver tryghed
På baggrund af den indsamlede viden blev det besluttet, at alle KOL-patienter ved udskrivelse fra hospitalet skulle have en åndenødsplan, som skulle være tilgængelig digitalt for både hospitalets og hjemmeplejens personale.
Åndenødsplanen er en liste med tiltag, der kan hjælpe ved anfald af åndenød og som er udarbejdet specifikt til den enkelte borger. Planen indeholder en række trin med praktisk hjælp til at få luft. Det kan være at åbne et vindue, løsne tætsiddende tøj eller give medicin ordineret til situationen.
- Åndenødsplanerne kommer især vores social- og sundhedsassistenter og -hjælpere til gode. Især de mange ufaglærte og afløsere oplever, at det giver tryghed at vide, at informationen i åndenødsplanerne er tilgængelig. Det er også med til at skabe større tryghed for patienterne, siger Lotte Hansen.
I 2024 blev spørgeskemaerne sendt ud igen, og her var resultaterne slående:
Blandt hjemmeplejens ansatte var antallet af dem, der følte sig usikre i situationen, faldet fra 65 % til 39 %, og antallet af dem, der følte sig utrygge i situationen, var faldet fra 55 % til 27 %.
I Herning Kommune er åndenødsplanerne nu en så integreret del af arbejdet med KOL-patienterne, at hvis patienten ikke har været indlagt og dermed ikke har fået lavet en åndenødsplan på hospitalet, så laver KOL-sygeplejersken selv en åndenødsplan i samarbejde med borgeren.
- Det handler om forebyggelse, om at gøre borgerne mindre syge og mere selvhjulpne. Det er en gevinst for både borger og kommune, fortæller Gitte Nørgaard, der er chef for Sygepleje og Hjemmepleje i Herning Kommune. Hun fortsætter:
- Det er virkelig et af vores forbedringstiltag, der virker. Hvis vi kan skabe ro hurtigt, så vi undgår at ringe 112 og undgår en indlæggelse, er det også godt for samfundsøkonomien. Her er samarbejde alfa og omega. Vi har en kultur her i det midt- og vestjyske for at binde det nære sundhedsvæsen sammen. Og det er noget, der sker ved at skabe gode relationer og ved at udbygge kompetencerne sammen.
Næste skridt: Forskning
I dag kan åndenødsplanerne findes i de elektroniske journaler, som er synlige for personalet i kommunen og i indlæggelsesrapporten, hvis patienten skal på hospitalet. Samtidig får patienten også et fysisk brev med hjem fra hospitalet, som kan placeres på køleskabet, så patienten selv og de pårørende også hurtigt kan finde informationen.
Hvilken betydning åndenødsplanerne har på borgernes tryghed, skal nu undersøges i et forskningsprojekt støttet med 75.000 kr. af NIDO Forskningsfond.
- Forskningsprojektet skal undersøge patienternes oplevelser af den individuelle åndenødsplan. Vi håber, at åndenødsplanerne ikke bare skaber mere tryghed for personalet i hjemmeplejen, men også skaber større tryghed for KOL-patienten selv. Sådan en forskningsbevilling giver noget tyngde til projektet, og vi håber også, at det kan være med til at udbrede viden om, at et samarbejde som det, vi har med Herning Kommune om åndenødsplanerne, giver en tryghed, der har stor værdi for patienter, pårørende og fagpersoner, siger Bodil Overgaard Akselsen.