04.11.2022

Asfalteringen af de ca. 250 patientparkeringspladser på P4 er vel overstået, og i uge 45 vil de store maskiner gå i gang på patientparkeringen P5. Dermed vil der også den kommende tid være betydelig færre parkeringspladser til patienter og pårørende.

Det er et længe planlagt asfalteringsarbejde er i fuld gang på parkeringspladserne i nærheden af og ved selve Hovedindgangen på Regionshospitalet Gødstrup. I alt skal 782 pladser have ny belægning, og samtidig får en del af de grusbelagte stier omkring hospitalet også en gang asfalt.

I uge 45 er turen således kommet til de 348 parkeringspladser der udgør P5. Asfalteringsarbejdet vil dog foregå etapevis på parkeringsområderne, og dele af parkeringsområderne vil derfor være til at benytte, mens arbejdet pågår.

Ved Hovedindgangen vil arbejdet primært foregå i aften- og nattetimerne, og adgangen hertil vil derfor ikke bliver forstyrret om dagen. En undtagelse er dog adgangen til handikapparkeringen tættest på Hovedindgangen. Her vil ind- og udkørsel i en periode komme til at foregå samme sted.

Se oversigtskortet over parkeringspladser

Oversigtskort over parkeringsområder ved Regionshospitalet Gødstrup.

Færdiggørelsen af asfalteringsarbejdet afhænger af vejr og vind, og det er forventeligt, at arbejdet kan stå på i flere uger.

Vi beklager de gener, dette giver i form af begrænset parkering i perioden. Samtidig glæder vi os til at kunne tilbyde bedre langtidsholdbare parkeringsforhold for patienterne, med tydeligere færdselsskiltning.

Der kommer skiltning op med henvisning til alternativ parkering ved begge parkeringsområder.