Medicinstuderende

Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver at være et godt og stimulerende uddannelsesmiljø for medicinstuderende.
Siden 1998 har vi været med til at uddanne medicinstuderende på 2. og 8. semester i klinikophold.


Uddannelsen sker i forskellige relationer: billeddiagnostisk konference, morgenkonference, stuegang, ambulatoriefunktion, ved journalskrivning, vagtarbejde og formaliseret undervisning.


Den formaliserede undervisning prioriteres højt, og aftales fra dag til dag med de undervisende overlæger.
Som regel fordeler de studerende sig selv ud på de forskellige funktioner, så man får set de forskellige aspekter af specialet under opholdet.

Sygeplejestuderende

Vi modtager sygeplejestuderende på alle niveauer på uddannelsen i de kliniske uddannelsesforløb.

To klinisk vejledere i afdelingen planlægger dit uddannelsesforløb, giver sparring, afholder samtaler og eventuelle eksamener. Herudover er der en række daglige vejledere i afdelingen.
De kliniske uddannelsesforløb foregår i sengeafdeling eller klinik.
Under dit uddannelsesforløb er der også mulighed for observationsbesøg på de øvrige hospitalsafdelinger, som vi samarbejder med omkring vores patientforløb.

Læs mere om os på www.regionshospitalet-goedstrup.dk, hvor du finder et overblik over vores foreskellige klinikker og afsnit.
Hvis du skal skrive bachelorprojekt, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan drøfte, hvilke muligheder, vi kan tilbyde.

Lægesekretærelever og Sundhedsadministrativ koordinatorelev

I Urinvejskirurgi har vi 1-2 lægesekretærelever i kortere eller længere ophold. Som lægesekretærelev i Urinvejskirurgisk Afdeling vil dit uddannelsesforløb foregår i hhv. sengeafdelingen, sekretariatet og i klinik.

Vores elevvejleder koordinerer opholder sammen med dig. Elevvejlederen er også din primære kontaktperson, men derudover er det et fælles ansvar, at du får et så godt og lærerigt ophold hos os, som overhovedet muligt.