Læs dit velkomstbrev og andet praktikinfo
Du finder velkomstbrev og andre relevante dokumenter i forbindelse med dit praktikforløb i professionshøjskolernes praktikportal.
Praktiske informationer
Find vej og parkering
I dit velkomstbrev står der, hvor og hvornår du skal møde ind på din første dag.
Påklædning
Du har dit eget tøj på, når du går på arbejde i Psykiatri. Det er vigtigt, at det signalerer faglighed og professionalisme. Dit tøj må derudover ikke forstyrre kommunikationen med eller relationen til patienten.
Det kan være en god idé at have tøj med lommer, så du kan bære f.eks. dine nøgler.
Nøgler og navneskilt
Når du møder første dag, er det vigtigt, at du medbringer dit nøglekort og navneskilt fra tidligere hospitalspraktikker, så de kan blive omkodet til brug i Psykiatri. Det hjælper din vejleder dig med.
Det er vigtigt, at du tager navneskiltet på, hver gang du møder i vagt.
Straffeattest
For at du kan komme i praktik hos os, skal vi se din børne- og straffeattest. Vi sender dig en mail i e-Boks, hvor du skal give samtykke til, at vi må se den.
Tavshedspligt
Du har tavshedspligt under dit praktikforløb. Det betyder, at du ikke må dele personfølsomme oplysninger med personer, der ikke er involveret i patientens behandling.
Du skal anonymisere patienter, hvis du anvender dem i dine studieaktiviteter.
Madpakke eller kantine?
Du kan købe mad i Havens Madhus (hospitalets kantine) - men måske kan det være en fordel, hvis du tager en madpakke med første dag.
Mangler du stadig svar?
Mangler du stadig svar på et spørgsmål? Så skriver du bare til din vejleder.