Øre-, Næse- og Halskirurgi har stillinger til uddannelsessøgende læger på alle niveauer, det vil sige introduktionsreservelægestilling, reservelægestilling i tidlig fase og reservelægestilling i sen fase (1. reservelæge) af speciallæge blokken.
Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø med gode muligheder for at få en bred praktisk og teoretisk uddannelse i oto-rhino-laryngologien.
Læs om vores afdeling:
Ud over at kunne tilbyde gode muligheder for at opnå de i målbeskrivelsen anførte kompetencer, råder afdelingen over en række særlige muligheder for videre dygtiggørelse indenfor specialet. Herunder kan blandt andet nævnes apparatur til virtuel tindingebensøvelser (TempoSurg og VES), indlæring af endoskopiske teknikker og afholdelse af forskellige kurser.
Afdelingen råder også over nyeste ComputerAidedSurgery-FESS udstyr, udstyr til sialoendoskopi, ultralydscanning og moderne operationsmikroskoper.
Målbeskrivelse
Specialets målbeskrivelse til anvendelse af kompetenceevaluering kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Hoveduddannelsens sammensætning
Der findes forskellige kombinationsmuligheder vedrørende hoveduddannelsernes sammensætning af delelementer. Øre-, Næse- og Halskirurgi indgår i uddannelsesforløbene i Videreuddannelsesregion Nord, som omfatter den politiske Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Det vil sige, at hospitalsansættelsen foregår på to af de tre øre-næse-hals afdelinger i Aalborg, Aarhus og Holstebro, mens den audiologiske ansættelser kan foregå enten i Aalborg, Aarhus og Viborg. Desuden er der en række øre-næse-hals praksis i Uddannelsesregion Nord, som modtager læger i hoveduddannelse.
Læs mere om de mulige uddannelsesforløb på hjemmesiden for Videreuddannelsesregion Nord:
Mere information
Evaluer.dk: hjemmeside til evaluering af uddannelsesstedet for uddannelsessøgende læger.
Logbog.net: hjemmeside til kompetanceevaluering og strukturering af uddannelsen.
Videreuddannelsesregion Nord: hjemmeside med informationer om speciallægeuddannelsen. Administreres af Videreuddannelsesregion Nord.