Vi arbejder for et nært sundhedsvæsen
Fra den 1.1.2027 varetager og udvikler Borgernær Sundhed fire overordnede områder: Akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og samarbejde med almen praksis.
Opgaveløsningen sker i tæt samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup, almen praksis, Præhospitalet og kommunerne Struer, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande.
Borgernær Sundhed skal opbygge det nære sundhedsvæsen med sundhedstilbud af ensartet og høj faglig kvalitet uden for hospitalets matrikel.
Formålet er at sikre et mere sammenhængende sundhedstilbud tættere på borgerens eget hjem.
En afdeling under opbygning
Fra årsskiftet 2026/2027 skal Borgernær Sundhed varetage drift og udvikling af akutsygeplejen og de sundheds- og omsorgspladser, vi modtager fra kommunerne.
Det arbejde er vi nu startet på. Når rammerne og aftalerne med vores seks kommuner er på plads, skal vi have ny struktur, fysiske rammer, arbejdsgange, ansættelser og meget mere på plads.
Er du vores nye medarbejder?
En del af afdelingens kommende medarbejdere følger med opgaverne fra kommunerne.
Hvis du er én af dem, kan du se Region Midtjyllands overordnede information til medarbejdere og ledere her: