Forskere vil måle følelser, mens de sker

En udadreagerende borger. En elev i mistrivsel. En patients pårørende i krise. For medarbejdere i en række velfærdsfag er den slags følelsesmæssigt belastende situationer en fast del af hverdagen.

Men hvad gør medarbejderne egentlig i det øjeblik, de følelsesmæssigt påvirkes af disse situationer og virker det?

Det spørgsmål har hidtil været svært at svare præcist på. Følelser er nemlig flygtige. De opstår, fylder alt i nogle minutter, og er derefter svære at genkalde præcist.

Når forskere hidtil har spurgt medarbejdere om deres følelsesmæssige belastning, har det typisk været retrospektivt via spørgeskemaer, der ser tilbage på en uge eller en måned ad gangen.

Men de metoder risikerer at overse vigtig information om, hvad medarbejderen konkret følte og gjorde i selve situationen. Det vil seniorforsker Lars Peter Andersen fra Arbejds- og miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup nu lave om på.

Han har netop modtaget 1.375.680 kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til et nyt studie, der for første gang undersøger håndtering af følelsesmæssige krav i realtid, mens de rent faktisk opstår.

I studiet skal 500-1.000 deltagere fra fag med høje følelsesmæssige krav bl.a. socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og lærere udfylde et kort spørgeskema to gange om dagen i tre uger.

Her beskriver de, hvilke følelsesmæssigt krævende situationer de har oplevet inden for det seneste døgn, hvor intense følelserne var og ikke mindst hvordan de konkret håndterede dem i situationen.

Er følelsen af belastning særlig høj, bliver deltageren desuden kontaktet til et kort telefoninterview, mens oplevelsen stadig er frisk.

- "Vi ved fra tidligere forskning, at følelsesmæssigt krævende arbejde er forbundet med øget risiko for både sygefravær og depression. Men vi ved meget lidt om, hvad der reelt virker for den enkelte medarbejder i den konkrete situation. Det kan vi først finde ud af, hvis vi fanger følelserne og håndteringen af dem, mens de sker og ikke flere uger efter, når detaljerne er glemt," siger Lars Peter Andersen.

Ambitionen er at flytte den arbejdsmiljøfaglige viden fra generelle anbefalinger til langt mere præcis viden om, hvad der virker i praksis. I dag er de fleste råd om følelsesmæssig regulering på arbejdet nødt til at være brede og generelle, fordi forskningen ikke har kunnet skelne mellem, hvad der virker i én situation kontra en anden situation.

Med det nye studie håber Lars Peter Andersen at kunne pege på langt mere målrettede, konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav bedst støtter deres medarbejdere og dermed forebygger sygefravær og mistrivsel, før det opstår.

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden med 1.375.680 kroner.