Hvad kan spørgeskemaet bruges til?

Cohen's 10-item Perceived Stress Scale er et spørgeskema med ti spørgsmål, der måler i hvilken grad respondenten oplever, at livet er uforudsigeligt, ukontrollabelt og overvældende.

Spørgsmålene fokuserer på, hvordan patienten oplever at kunne håndtere hverdagen. 

Spørgeskemaet bliver ofte brugt af forskere til at vurdere stress i større befolkningsgrupper, netop fordi det er et uspecifikt mål for oplevet stress.

Skemaet er ikke velegnet til at stille diagnoser, men kan give et praj om, hvad patientens symptomer handler om.

Om oversættelsen af spørgeskemaet

Dr. Sheldon Cohens 10-Item Perceived Stress Scale (PSS) blev i 2016 oversat og valideret af forskere fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup.

Spørgeskemaet findes dermed nu i en lettilgængelig og gratis version til brug for forskere og privatpraktiserende psykologer.

Cohens spørgeskema er ikke velegnet til at diagnosticere patienter, men kan bruges som afsæt for en samtale om, hvad der er i spil for den enkelte patient.

Læs mere om udviklingen af spørgeskemaet til dansk i den videnskabelige artikel Cross-cultural adaptation and validation of the Danish consensus version of the 10-item Perceived Stress Scale in Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2015; 41(5): 486-490.

Kontakt

Kent J. Nielsen Kent J. Nielsen

Kent J. Nielsen

Seniorforsker, ph.d., psykolog

Tlf. 2267 1399

E-mail: kennie@rm.dk

Kontakt via LinkedIn

Læs mere om Kents forskning (link til forskerprofil)