Risikofaktorer og beskyttende mekanismer for mental sundhed blandt unge

Der har været en stigning i antallet af unge med dårlig mental sundhed de seneste årtier, hvor både antallet af unge med psykiatriske diagnoser og medicinforbruget er steget. Årsagen til denne udvikling, samt hvordan den kan bremses, er stadig uvis.

Dårlig mental sundhed i ungdommen har vidtrækkende konsekvenser, både for den unge og samfundsmæssigt. Dårlig mental sundhed i ungdommen kan føre til nedsat læring, uddannelsesmæssigt frafald, risikoadfærd, selvskade og selvmordsadfærd, hvilket kan have negative konsekvenser for de unges mulighed for at deltage i samfundet senere i livet, og derudover have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidlig forebyggelse er derfor yderst vigtig.

Formålene med ph.d.-projektet er:

1. At undersøge udviklingen af mental sundhed hos 15-årige i de seneste årtier (2002-2022), hvordan køn og socioøkonomisk status påvirker udviklingen og undersøge, om der er selektionsbias i de to spørgeskemaundersøgelser.

2. At undersøge udviklingen i mental sundhed gennem ungdomsårene og den tidlige voksenalder (15-32 år), og hvordan køn og socioøkonomisk status påvirker denne udvikling.

3. At undersøge risikofaktorer for dårlig mental sundhed i ungdomsårene og den tidlige voksenalder, og om køn og socioøkonomisk status påvirker disse sammenhænge.

4. At identificere beskyttende mekanismer i ungdomsårene og den tidlige voksenalder, der bryder sammenhængen mellem risikofaktorer og dårlig mental sundhed.

Metode

Formålene belyses ved brug af data fra registre og to store spørgeskemaundersøgelser, FOCA og VestLiv. De selvrapporterede data gør det muligt at undersøge en bred vifte af faktorer, bl.a. følelser, holdninger og præferencer, der kan have positiv eller negativ indflydelse på de unges mentale sundhed.

2022-2025