Projektet er afsluttet


 

Projekttitel

En prospektiv undersøgelse af sammenhængen mellem kønsidentitet, arbejdsmiljø og arbejdsulykker blandt mænd i to udsatte brancher

Formål

Formålet med projektet var at undersøge, om mænds kønsidentitet har betydning for forekomsten af arbejdsulykker, og hvorvidt arbejdsmiljøfaktorer modificerer effekten af kønsidentitet.

Formålet med projektet var at:

  • Undersøge kønsidentitetens betydning for holdninger til sikkerhed, usikker adfærd, og arbejdsulykker.
  • Undersøge, hvorvidt betydningen af kønsidentitet varierer på tværs af brancher og erhverv, og om effekten modificeres af arbejdsmiljø
  • Opstille forslag til, hvordan man i fremtidige interventioner rettet mod at forebygge arbejdsulykker kan tage højde for en evt. effekt af kønsidentitet.

Forskningsspørgsmålene i projektet var:

  • Spiller forestillinger om, hvad det vil sige at være en ’rigtig’ mand og omgivelsernes forventninger om maskulin adfærd en rolle for, hvor højt man prioriterer sikkerhed på sin arbejdsplads og hvor stor risiko, man har for at komme ud for en arbejdsulykke? 
  • Ændrer sammenhængen mellem kønsidentitet og arbejdsulykker karakter alt efter hvilken branche, der er tale om? 
  • Hvilken betydning spiller forskellige arbejdsmiljøfaktorer for en evt. sammenhæng mellem kønsidentitet og arbejdsulykker? Er stort arbejdspres fx mere farligt for mænd med bestemte typer af maskulinitetsopfattelser?

Resultater

Læs den videnskabelige artikel The impact of masculinity on safety oversights, safety priority and safety violations in two male-dominated occupations

Læs nyheden: Ny viden: Maskulinitet har indflydelse på arbejdsulykker

Yderligere oplysninger

Resultaterne i studiet stammer fra det større forskningsprojekt ”Mænd, Arbejdsulykker og Sikkerhed – MARS”, som var et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Aalborg Universitet. I studiet deltog hhv. 1157 falckreddere og 920 slagteriarbejdere.

Projektet blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs mere på www.erdusikkermand.dk, hvor alle MARS-projektets resultater er formidlet, bl.a. via små tegnefilm. 

 

Kontakt

Kent J. Nielsen Kent J. Nielsen

Kent J. Nielsen

Seniorforsker, ph.d., psykolog

Tlf. 2267 1399

E-mail: kennie@rm.dk

Kontakt via LinkedIn

Læs mere om Kents forskning (link til forskerprofil)