Projektets titel

Arbejdsmiljøets betydning for stabil tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding grundet arbejdsrelaterede stressorer.

Baggrund

Arbejdsmiljø påvirker det mentale helbred og kan føre til sygemeldinger der koster samfundet dyrt.

Ud over de menneskelige omkostninger estimeres stress-relaterede sygemeldinger til årligt at koste danske arbejdspladser 16,4 mia. kr. i tabt produktivitet.

Dertil kommer omkostninger til behandling, sygedagpenge og opsigelser.

Formål

Formålet med dette studie er at undersøge, hvorfor nogle opnår en stabil tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding på grund af arbejdsrelaterede psykiske lidelser opstået som følge af stressbelastninger på arbejdet, mens andre ikke gør.

Studiet vil undersøge arbejdsmiljøets betydning for processen med at vende tilbage til arbejde.

Målet er, at flere kan opnå en stabil tilbagevenden til arbejde, hvilket kan have stor værdi for den sygemeldte, virksomhederne og samfundet.

Metode

Projektet er overordnet bygget op omkring et nationalt datastudie, der undersøger arbejdsmedicinske patienters tilbagevenden til arbejde efter en sygemelding grundet arbejdsrelaterede psykiske lidelser.

I projektet er indlejret et ph.d.-projekt bestående af tre studier: 

1. Et kohortestudie med data fra omkring 3000 tidligere arbejdsmedicinske patienter, der undersøger, hvordan tidligere sygemeldte patienter på de arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus og Gødstrup i dag er tilknyttet arbejdsmarkedet.

2. En spørgeskemaundersøgelse med 400 nyligt henviste patienter fra de arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus og Gødstrup. Sørgeskemaundersøgelsen afdækker, i hvor høj grad sygemeldte patienter oplever, at de får støtte fra arbejdspladsen og fagpersoner omkring dem i forhold til at vende tilbage.


3. En kvalitativ interviewundersøgelse med 10 informanter, der samlet set gennefører 40 interviews. Her beskriver informaterne deres personlige oplevelser med at vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding grundet psykosociale arbejdsbelastninger.

Endelig vil projektets samlede data munde ud i et studie af lederens oplevede rolle i processen med at få medarbejderen stabilt tilbage til arbejde igen. 

Projektperiode

2025-2028

Projektstøtte

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Kontakt

Henrik Engholm Feldtmose Henrik Engholm Feldtmose

Henrik Engholm Feldtmose

Aut. psykolog og ph.d.-studerende

Tlf. 4047 0762
E-mail: henfel@rm.dk

Kontakt via LinkedIn

Morten Vejs Willert Morten Vejs Willert

Morten Vejs Willert

Seniorforsker, ph.d.

Tlf. 2236 1238 

E-mail: mowill@rm.dk

Kontakt via LinkedIn

Læs mere om Mortens forskning (link til forskerprofil)