Projektet er afsluttet


 

Titel

Godt i gang efter skulderoperation - en randomiseret kontrolleret undersøgelse af effekten af systematisk fysioterapeutisk træning og arbejdsmedicinsk rådgivning

Formålet  med forskningsprojektet var at undersøge, om skulder­funktionen og mulighederne for hurtigere og mere varig tilbagevenden til arbejdet kan forbedres ved systematisk fysioterapeutisk træning og arbejdsmedicinsk rådgivning. 

Kriterier for at deltage

Der var to væsentlige kriterier for at deltage: 

Patienten havde ved efterkontrol otte uger efter skulderoperationen fortsat problemer med at udføre sædvanlige aktiviteter på grund af skulderen.

Patienten var ansat i et job på almindelige arbejdsmarkedsmæssige vilkår, mindst 25 timer om ugen.

Hvis patienten ikke opfyldte kriteriet om at være ansat mindst 25 timer om ugen, men fortsat døjede med problemer med skulderen, så blev vedkommende tilbudt at deltage i tillægsprojektet, hvor der udelukkende var fokus på systematisk fysioterapeutisk træning.

Yderligere oplysninger

Godt i gang efter skulderoperation blev udført af de arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus og Herning i samarbejde med Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland, regionens ortopædkirurgiske afdelinger og de kommunale træningscentre i Aarhus og Herning.

Projektet modtog økonomisk støtte fra Det Strategiske Forskningsråd og Dansk Ramazzini Center. Derudover ydede Region Midtjylland sekretariatsstøtte.

Resultater

Se resultater under projektsiden for ph.d.-projektet Physiotherapy and shoulder surgery