Titel
Pesticider og Parkinsons sygdom
Baggrund
Flere videnskabelige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem udsættelse for pesticider og øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom.
Der er dog fortsat usikkerhed om, hvilke typer pesticider der er forbundet med sygdommen, og hvilken betydning eksponeringens omfang og varighed har. Denne viden er vigtig for vurderingen af, om Parkinsons sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom.
Projektstøtte
Projektet er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Projektperiode
2025–2026
Projektets formål
Projektets hovedformål er at vurdere den videnskabelige evidens for en sammenhæng mellem erhvervsmæssig udsættelse for pesticider og udvikling af Parkinsons sygdom.
Projektet vil:
- undersøge sammenhængen mellem arbejdsrelateret udsættelse for pesticider og risikoen for Parkinsons sygdom.
- vurdere, om risikoen varierer mellem forskellige pesticidtyper og enkelte kemiske stoffer.
- undersøge betydningen af eksponeringens intensitet, varighed og latenstid samt eventuelle dosis-respons-sammenhænge.
- vurdere, om der kan identificeres eksponeringsniveauer, hvor risikoen for sygdom er øget.
- belyse betydningen af konkurrerende risikofaktorer, herunder genetiske forhold og andre miljøpåvirkninger.
Projektet gennemføres som et systematisk litteraturreview med kritisk vurdering af studiernes kvalitet og metaanalyser, hvor datagrundlaget tillader det.
Resultaterne samles i et videnskabeligt referencedokument, der skal indgå i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af Parkinsons sygdom som mulig erhvervssygdom.
Kontakt