Titel
COBRA – COVID-19 blandt regionsansatte
Baggrund
Under COVID-19-pandemien havde ansatte i sundhedsvæsenet en særlig risiko for at blive smittet gennem kontakt med patienter og kolleger.
Der var begrænset viden om, hvilke arbejdsopgaver og situationer der medførte den største smitterisiko, og hvor godt forskellige værnemidler og forebyggende tiltag beskyttede medarbejderne.
Denne viden er også relevant for forebyggelsen af andre luftvejsinfektioner i sundhedsvæsenet.
Formål
Projektets hovedformål var at undersøge risikoen for COVID-19 og andre luftvejsinfektioner blandt sygehuspersonale og identificere muligheder for at forebygge smitte på arbejdspladsen.
Projektet skulle:
- undersøge, hvordan kontakt med patienter og kolleger med COVID-19 påvirkede risikoen for smitte.
- identificere arbejdsopgaver og arbejdssituationer med særlig risiko for smitte.
- undersøge sammenhængen mellem arbejdsrelaterede eksponeringer og forekomsten af andre luftvejsinfektioner og sygefravær.
- vurdere betydningen af personlige værnemidler, fysisk afstand, instruktion og efterlevelse af retningslinjer for smitteforebyggelse.
Projektet baserede sig på en prospektiv undersøgelse af 22.526 ansatte i Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Deltagerne besvarede daglige spørgeskemaer om symptomer, arbejdsopgaver, kontakt med smittede og anvendelse af værnemidler. Oplysningerne blev koblet med registerdata om blandt andet COVID-19-testresultater.
Projektstøtte
Projektet er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Region Midtjylland.
Resultater
Videnskabelige artikler om projektets resultater:
Biering, K., M. Kinnerup, C. Cramer, A. Dalboge, E. Toft Wurtz, A. M. Lund Wurtz, H. A. Kolstad, V. Schlunssen, E. Meulengracht Flachs and J. Nielsen (2024). "Use, failure, and non-compliance of respiratory personal protective equipment and risk of upper respiratory tract infections-A longitudinal repeated measurement study during the COVID-19 pandemic among healthcare workers in Denmark." Ann Work Expo Health 68(4): 376–386.
Biering, K., B. Schiøttz-Christensen, V. Willert, K. J. Nielsen, H. A. Kolstad, M. Kyndi and J. M. Vestergaard (2026). "The impact of SARS-CoV-2 infection on work participation, sickness absence and general practitioner consultations in the Danish population - a register-based matched cohort study." BMC Public Health.
Kontakt