Kan ketonstoffer hjælpe nyrepatienter til et bedre liv?

Ketonstoffer er kendt for deres præstationsfremmende effekt. Trine Züricho Lyksholm undersøger, hvordan de påvirker blodtrykket og nyrefunktionen, herunder nyrernes evne til at udskille salt.

Tekst: Merete Friis Jeppesen.
Fotos: Søren Braad Andersen.

- Vi ved, at ketonstoffer er populære blandt Tour de France-ryttere, og når man dyrker periodevis faste eller spiser keto-diæt omdannes fedtsyrer i leveren til ketonstoffer, som fungerer som en alternativ energikilde til sukker, fortæller læge og ph.d.-studerende Trine Züricho Lyksholm fra Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse.

Hun understreger dog, at selvom ketonstoffer har fanget opmærksomheden i sportsverdenen, er deres fysiologiske effekter på blodtryk og nyrefunktion stort set ikke undersøgte.

Hun er derfor i gang med Danmarks første undersøgelse af ketonstoffers effekt på blodtrykket og nyrefunktionen, herunder nyrernes evne til at udskille salt. Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, om ketonstoffer kan forbedre nyrefunktionen, nedsætte mængden af æggehvidestof i urinen og sænke blodtrykket – alle vigtige faktorer i håndteringen af nyresygdom.

Forskerens håb er, at ketonstoffer kan hjælpe med at forebygge eller bremse udviklingen af nyresygdom og samtidig nedsætte risikoen for komplikationer som blodpropper i hjertet – en af de hyppigste dødsårsager blandt nyrepatienter.

Dette er særligt relevant, da omkring 10 procent af den danske befolkning, svarende til en halv million mennesker, har svækkede nyrer, fra mild til svær grad. Mange af dem lider af forhøjet blodtryk, hvilket er en risikofaktor for at udvikle nyresygdom.

For at sikre, at forskningen forløber uden bias, gennemfører Trine Züricho Lyksholm et dobbeltblindet forsøg. Hver uge forbereder hun flasker med henholdsvis et flydende kosttilskud af ketonstoffer og en placebodrik i et laboratorium i NIDO | Center for Forskning og Uddannelse, der derefter udleveres til forsøgspersonerne.

Flaskerne er neutrale, så hverken forsøgspersonerne eller forskningsmedarbejderne ved, hvem der får hvad.

Trine Züricho Lyksholm præsenterede sit projekt for første gang på Forskningens Dag 2024 den 10. oktober.

- Forskningens Dag var en fantastisk mulighed for at præsentere projektet på hjemmebane som nybegynder, og før jeg skal ud på større kongresser. Dagen er også en god platform for at styrke samarbejdet mellem afdelingerne, siger hun og tilføjer, at hun også oplever, det er meget positivt at være med i ph.d.-udvalget, en gruppe af ph.d.-studerende fra forskellige afdelinger på Regionshospitalet Gødstrup, der jævnligt mødes i NIDO | Center for Forskning og Uddannelse.

Trine var også med på Forskningens Dag året før, kort efter hun blev indskrevet på Aarhus Universitet og påbegyndte sit første studie.  Hun håber, at forskningsprojektet kan føre til nye behandlingsmuligheder for nyrepatienter, og hun er glad for, at hun valgte at blive forsker.

- Jeg fik blod på tanden til at gå forskervejen, da jeg fik en introstilling på Medicinsk Afdeling, fortæller hun og tilføjer, at det var hendes hovedvejleder, professor og leder af Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, Jesper Nørgaard Bech, der først fik idéen til projektet. I dag er det dog Trine Züricho Lyksholm selv, der leder og udvikler projektet.

Ph.d.-projektets første studie handler om ketonstoffers effekt på raske personer. Forskerne ser blandt andet på, hvordan stofferne påvirker blodtrykket, saltudskillelsen og nyrefunktion.

Forskningsprojektet har indtil videre undersøgt, hvordan ketonstoffer påvirker nyrernes gennemblødning, blodtryk og saltudskillelse i urinen på raske forsøgsdeltagere under 30 år, der hverken tager medicin eller har et BMI over 35. Ved at måle på udskillelsen af et sporstof i blod og urin, har forskerne kunnet bestemme nyrefunktionen med stor nøjagtighed – langt mere præcist end med en almindelig blodprøve.

De næste studier i ph.d.-projektet handler om at afprøve ketonstoffer på personer med forhøjet blodtryk og senere på patienter med nyresygdom. 

Læs mere om Forskningens Dag 2024 i reportagen:

Forskningens dag 2024: umættelig viden - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk)