Hjælper en alarm børn til at holde sig tørre om natten?

Læge og ph.d.-studerende Sofie Axelgaard fra Børn og Unge Forskningsafsnit er ved at have bundet sløjfe på sit ph.d.-projekt, der har fokus på børn med forstoppelse og uheld med vandladning i dagtimerne. 

Tekst: Merete Friis Jeppesen
Fotos: Søren Braad Andersen.

På Forskningens Dag 2024 præsenterede Sofie Axelgaard for første gang resultaterne af et sideprojekt om behandling af yngre børns problemer med sengevædning.

På Børn og Unge Forskningsafsnit forskes der blandt andet meget i børns uheld med vandladning i dagtimerne, da det rammer op mod 20 procent af yngre skolebørn.  På Forskningens Dag 2024 den 10. oktober fik læge og ph.d.-studerende Sofie Axelgaard dog mulighed for at præsentere resultaterne fra et sidestudie, der handler om sengevædning blandt yngre skolebørn.

Emnet er vigtigt at forske i, for selv om der findes behandling, så ved man ikke nok om effekten, og børnene oplever dårlig livskvalitet, fortæller hun:

- Sengevædning er en hyppig tilstand, som rammer cirka 10 % af børn i skolealderen typisk mellem 5 og ni år. Det er noget, der påvirker både børn og deres familier meget. Børnene ønsker ofte ikke at tage til soveaftaler, og de isolerer sig socialt. De har en lavere livskvalitet, og vi ved fra studier, at de også har dårlig søvnkvalitet. Forældrene oplever ofte, at børnene sover tungt, men søvnkvaliteten er i virkeligheden dårlig, hvilket også kan påvirke deres skolegang. Derfor er det vigtigt, at vi bliver klogere på om behandlingen i dag, virker efter hensigten.

Selve projektet har handlet om at tracke effekten af behandling med et ringeapparat, som børnene får på sig om natten for at se, om det kan hjælpe dem med at forblive tørre. 

Blot et par dråber væske skal der til for at sætte alarmen i gang.

Ringeapparatet har været anvendt i mange år, så det er en behandling, man har brugt længe, uden præcis at vide, hvad det gør.  Man har en idé om, at det måske øger blærens evne til at holde på urinen, hjælper børnene med at vågne om natten, eller mindsker urinproduktionen om natten. Men de præcise mekanismer er stadig ukendte, og det er sandsynligvis et samspil af flere faktorer. 

Tidligere studier har set på, hvordan behandlingen med ringeapparatet påvirker blærekapaciteten i dagtimerne før og efter behandlingen, samt hvordan det påvirker den natlige urinproduktion. Der er også kigget på, om børnene i stedet står op om natten for at tisse. Disse studier har dog givet lidt forskellige resultater, særligt hvad angår børn, der står op for at tisse, fortæller Sofie Axelgaard.

- I vores studie har vi nøje tracket 141 børn hver nat under behandlingen. Familierne har fået et standardiseret skema, hvor de skal udfylde oplysninger om hver nat under behandlingen: Hvornår ringer alarmen, og hvornår har barnet været oppe for at tisse? På den måde kan vi analysere, om der sker ændringer nat for nat under behandlingen. Vi ser præcist, hvornår alarmen ringer, og hvornår børnene står op og tisser. Dette adskiller sig fra tidligere studier, hvor man kun har kigget på resultater før og efter behandlingen. Vi har simpelthen undersøgt processen for hver enkelt nat og barn.

Sofie Axelgaard har tidligere præsenteret en kort oral præsentation på Forskningens Dag, men i år var det hendes debut med en længere præsentation af projektet.

Det var lidt nervepirrende, især når man kender mange af dem, der overværede det, men det er også en tryg og inspirerende scene, hvis man ikke er så erfaren en formidler, fortæller hun.

- Forskningens Dag er en tryg øvebane, inden man bevæger sig ud på de større internationale konferencer for første gang. Samtidig giver den god mulighed for at vise, hvad vi har arbejdet med på forskningsafsnittet og for at blive inspireret af, hvad de andre afdelinger laver, siger Sofie Akselgaard, der ser både faglige og sociale fordele ved at være en del af forskningsmiljøet på Regionshospitalet Gødstrup.

- Siden jeg startede i Gødstrup i 2022, er forskningsmiljøet på hospitalet vokset betydeligt. Jeg synes, vi har en god kultur for samarbejde og sparring. Vi er nu en gruppe ph.d.-studerende fra mange forskellige afdelinger, der har en hverdag sammen med både faglige og sociale arrangementer, hvilket jeg synes er en stor styrke. Man kan godt komme til at føle sig lidt isoleret som ph.d.-studerende på større steder, hvor forskerne ofte sidder mere adskilt. Men her kan vi mødes i NIDO, og det benytter vi os ofte af, siger Sofie Axelgaard.

Læs mere om Forskningens Dag 2024 i reportagen:

Forskningens dag 2024: umættelig viden - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup (regionshospitalet-goedstrup.dk)