Forskning, forskning og forskning. Det var hospitalet og rammerne i NIDO fyldt af på Forskningens dag 10. oktober anno 2024.

Forskningens Dag 2024 satte blandt andet ny rekord i deltagerantallet, der ramte 170.

Tekst: Finn Møller.

Fotos: Søren Braad Andersen.

Fotos af prisvinderne: NIDO Stab.

Det helt overordnede og velkendte format for dagen er efterhånden en indarbejdet rutine og har vokset sig større gang for gang siden begyndelsen i 2011.

Dagen er bygget op om orale sessioner, flash talks og posterpræsentationer fra hospitalets forskere krydret med inviterede foredrag, præmier for de bedste præsentationer og en afsluttende reception.

Nye standarder

Alligevel var noget anderledes netop i år. For andet år i træk satter deltagerantallet nemlig rekord med 170 tilmeldinger, og med 57 abstracts fra 15 forskellige afdelinger sættes også nye standarder for at dele den viden, som i sidste ende er en forudsætning for at udvikle høj faglighed i klinikken og sikre patientbehandling af højeste kvalitet.

- Det kan man kun være stolt af, som hospitalsdirektør Henning Voss formulerede det ved åbningen af dagen og føjede til, at hospitalet i 2024 er nomineret til årets nyhed inde for klinisk forskning, har fået endnu en professor og en ny universitetsklinik.

Således var banen kridtet op til en forrygende dag med masser af oplæg fra hospitalets egne forskere samt inviterede foredrag af oplægsholdere fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Aarhus og hospitalets nye Universitetsklinik for gynækologisk HPV-relateret sygdom. 

Fedt er alle sygdommes moder

Jens Meldgaard Bruun, overlæge og klinisk professor, Steno Diabetes Center Aarhus og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet stillede skarpt på den aktuelle debat om overvægt og behandling af overvægt. Er det en sygdom eller ej? – spurgte han og gav selv svaret.

Det er ikke en sygdom, men en risikofaktor for at udvikle blandt andet følgesygdomme som type 2 diabetes, søvnapnø, hypertension og meget mere. Alt sammen risikofaktorer som mange af hospitalets dygtige klinikkerne er optaget af at forske i, fordi det er, hvad patienterne typisk er til udredning og behandling for på Regionshospitalet Gødstrup.

- Gener betyder meget, konstaterede professor Jens Meldgaard Bruun. 40 – 70 procent af vores genetiske aftryk bestemmer, hvordan vores krop kommer til at se ud.

Har man en BMI på over 30, er man altså ikke nødvendigvis syg, forklarede han og føjede til, at fedtvæv er alle sygdommes moder. Men det handler om, hvordan fedtet sidder på kroppen. Sidder det på maven er man fx disponeret for hjertekarsygdomme. Hvis fedtet sidder i fedtcellerne/vævet gør det ingen skade.

Kan man så forebygge overvægt? Et tilsyneladende enkelt spørgsmål og helt på linje med den videnskab, der fyldte resten af programmet for dagen, er svaret ganske kompliceret.

Professoren lod os forstå, at et vægtregulerende hormon, Leptin, der dannes i fedvævet, sender signaler til hjernen om mæthed og sult. Mangler vi Leptin tror hjernen, at vi mangler energi, og fortæller, at man skal spise.

Denne hormonelle ubalance kan reguleres med medicin, forklarede professoren. Den afgørende pointe er dog, at selvom hver 5. dansker har en BMI på over 30 og dermed per definition er svært overvægtige, så er man nødt til at have et klinisk blik på det enkelte menneske og ikke blot udstede recepter og henvisninger med afsæt i BMI.

Måske skal vi også vænne os til at acceptere, at vores kroppe er forskellige, sagde Jens Meldgaard Bruun og føjede til, at der også skal livsstilsændringer til.

-  Vi må indse, at vi ikke kan bevæge os i samfundet uden at blive nudget til at spise og drikke. Generne leverer pistolen, men omgivelserne 'pull the trigger', fastslog professor Jens Meldgaard Bruun og lagde dermed op til en udbredt tværfaglighed også på dette felt.

Syg af vægtstigmatisering

20241010_forskningensDag Vivi Just-nørregaard_1460px_3_E3A9556.jpg

På Regionshospitalet Gødstrup bedrives der meget forskning inden for kategorien af de store folkesygdomme, og Vivi Just-Nørregaard, ph.d.- studerede i Arbejdsmedicin, samlede i sin orale præsentation tråden op om overvægt og en tilhørerende vægtstigmatisering i samfundet.

Vi blev præsenteret for en ung kvinde, Mette på 36 år, der hele sit liv har kæmpet med negative holdninger til hendes krop og med mere eller mindre diskrete hentydninger til sin krop fra forældre, familie, venner og øvrige sociale fællesskaber. Hun kan huske, hvordan hun som barn spiste mere, når hun fik hentydninger om sin krop, og føler, at hun generelt skal bevise at være mere værd en andre.

Endnu er der få danske studier om oplevet vægtstigmatisering. Men Vivi Just- Nørregaard refererede til et studie med deltagelse af 2.466 deltagere, der var børn og unge fra 1983 til 1999. Her er der indikationer for, at stærke og gentagne følelsesmæssige oplevelser viser sig at påvirke vægtforandringer i voksenlivet.

Vivi Just-Nørregaard og nogle af kollegerne på Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup arbejder på at udvikle et valideret spørgeskema på dansk til afdækning af vægtstigmatisering.

En spirende undergrund af ny forskning

Kjeld Hermansen, adjungeret professor, dr. med. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, gav fascinerende indsigt i kaffens sundhedsmæssige egenskaber.

Resten af programmet for dagen foregik i en vekselvirkning mellem inviterede foredrag fra videnstunge professorer krydret med indlæg fra en stadig større grad af forskningsaktivitet blandt de unge forskere på Regionshospitalet Gødstrup. Det summede af liv og nysgerrig spørgelyst.

Forskning synes at være noget man bedriver sammen på tværs af afdelinger. 

Resultaterne er tydelige og vækker genklang ud i verden og hos den voksende undergrund af unge dygtige klinikere, der vælger Gødstrup til på grund af det unikke forskermiljø.

Medlemmer af ph.d.-udvalget udgjorde posterbedømmelses-komitéen på Forskningens Dag.

Her er en ”hilse-på kultur” og et socialt liv, som rammerne i NIDO er med til at fremme, lyder budskabet fra den yngre generation af forskere, der er med til at løfte forskningsaktiviteten og gøre Forskningens dag anno 2024 til en særlig begivenhed.

Du kan møde to af de yngre forskere i disse artikler:

Kan ketonstoffer hjælpe nyrepatienter til et bedre liv?

og

Hjælper en alarm børn til at holde sig tørre om natten?

 

Sæt allerede kryds i kalenderen til den 30. oktober 2025, hvor der afholdes Forskningens Dag næste gang på Regionshospitalet Gødstrup.

Prisvinderne ved Forskningens Dag 2024

Traditionen tro blev den bedste præsentation inden for hver af kategorierne oral præsentation, flash talk og poster uden flash talk hædret med en pris ved Forskningens Dag, der i år foregik den 10. oktober. Priserne blev overrakt af lægefaglig direktør Jens Friis Bak.

Oral præsentation og flash talk

Publikum og den videnskabelige bedømmelseskomité afgav elektroniske bedømmelser efter kriterierne:
• videnskabelig kvalitet
• formidling.

I den samlede vurdering vægtes bedømmelserne fra konferencedeltagere og den videnskabelige bedømmelseskomité med hver 50 pct.

Poster uden flash talk

Vinderen af den bedste poster blev fundet ved afstemning i en posterbedømmelses-komité bestående af følgende medlemmer af ph.d.-udvalget på Regionshospitalet Gødstrup:
Iben Strøm Darfelt (forperson), Jonathan Nørtoft Dahl og Pernille Bach Steen.

Bedømmelseskriterier:
• videnskabelig kvalitet
• formidling.

Vinder af bedste orale præsentation

Steffen Flindt Nielsen, Medicinsk Afdeling og Universitetsklinik for Nyresygdomme og blodtryksforhøjelse vandt prisen for præsentationen "SGLT2-inhibitors alleviates hyperfiltration in diabetic kidney disease."

Prisen var 5000 kr., øremærket forskningsaktiviteter efter eget ønske.
Professor Jesper Nørgaard Bech modtog prisen på vegne af Steffen, som ikke var til stede under receptionen.

 

Vinder af bedste flash talk

Morten Bötcher 1460px IMG_4686.jpg

Morten Böttcher, professor, Hjertesygdomme og Universitetsklinik for Diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom, vandt prisen for præsentationen "Major adverse cardiovascular events, new diagnoses, prescription redemptions and outpatient visits in patients one year after evaluation for symptoms suggestive of chronic coronary syndrome." Prisen var en gave (IT-udstyr).

 

Vinder af bedste poster

Johanne Bech, ph.d.-studerende, Medicinsk Afdeling vandt prisen for posteren ” Feasibility of continuous non-invasive haemoglobin measurement in older patients with hip fractures”.
Prisen var en gave (IT-udstyr).